Arbejdsområder
ADVOKATFIRMAET KRARUP er et alsidigt firma, der på alle måder har spændende personligheder ansat. Det er det, der gør os til; ADVOKATFIRMAET KRARUP!
Vores sager spænder fra helt almindelige bolighandler og rådgivning af udlejere til kriminalsager mod klienter, hvor vi kæmper i landets retssale og går i medierne for at tale vores klienters sag. Andre gange er det medierne, vi møder ved forhandlingsbordet eller i retten.
Vores Arbejdsområder
I ADVOKATFIRMAET KRARUP yder vi rådgivning og juridisk bistand inden for en lang række områder, der er relevante for private såvel som for små og mellemstore virksomheder.
Vores speciale er inden for fast ejendom. Det gælder både køb og salg af fast ejendom, andelsboligret og lejeret, men i høj grad også administration af ejendomme, entrepriseret samt retssagsbehandling.
Hvis en sag skulle vise sig at være uden for vores kompetenceområde, så henviser vi altid gerne sagen til kompetente venner af huset. Vores netværk er stort og rummer en bred vifte af viden.
Medieret
ADVOKATFIRMAET KRARUP har de senere år opnået en vis ekspertise i at repræsentere klienter, der på den eller den anden måde har problemer med medier. Det kan være overtrædelse af god presseetik, bagvaskelse eller injurier.
Vi vurderer gratis om en bestemt artikel er i strid med god presseetik, bagvaskelse eller injuierende, og om der er grundlag for at forfølge sagen. Såfremt der er det, vil vi om muligt udarbejde en strategi for et fast honorar inklusive en indbringelse for pressenævent. Uden for det faste honorar falder en eventuel retssag.
Det kan også dreje sig om sager, hvor medier uberettiget har gjort brug af dit billede, og hvor du har ophavsretten.
I ADVOKATFIRMAET KRARUP anbefaler vi altid vores klienter - hvis de har ophavsretten til et billede - at sende en faktura til det medie, der uberettiget har gjort brug af et billede. Dansk Journalistforbund har en skabelon til brug for dette, og såfremt du er medlem der, anbefaler vi dig i første omgang at rette henvendelse hertil.
Ønsker mediet ikke at betale, så påtager vi os sagen som en inkassosag, hvor klienten alene opkræves de gebyrer, vi inddriver i forbindelse med inkassosagen.
Send en e-mail til advokat Kim Krarup for nærmere information. Vi glæder os til at hjælpe dig.
Strafferet
Vi fører også straffesager - enten privat eller som beskikket af Retten.
Forsvarsadvokater antages enten via de benificerede advokater som er tilknyttet retten, eller man anmoder som sigtet eller som forurettet om at få antaget og beskikket en bestemt advokat.
Beskikkelsen betyder, at det offentlige udlægger dine omkostninger til advokat. Er du sigtet skal du således ikke selv betale, men hvis du bliver dømt, vil du få en regning fra det offentlige på sagens omkostninger, men det offentlige har overfor din advokat afregnet endeligt.
Man kan ikke aftale, at du skal betale noget til advokaten, hvis advokaten er beskikket.
Forskellen på en god og en dårlig forsvarer er ikke timeprisen, men hvor meget advokaten er interesseret i din sag.
Som forsvarer for dig varetager vi alene din interesse, og vi er interesseret i netop din sag, og hvad succeskriteret er.
Familie og Arveret
Enlig, samlevende, ægtefælle, dine og mine børn. Der er lige så mange måder at være familie på, som der er arveregler. Og der er lige så mange faldgruber og ubehagelige overraskelser, når arven skal fordeles eller boligen splittes op.
Det er aldrig rart at tænke på døden eller på, at man måske en dag bliver skilt. Men faktum er, at vi alle en dag skal herfra, og at forhold kan gå i stykker.
I den situation er det vigtigt at have helt styr på, hvem der skal arve, og hvem der skal have hvad i forbindelse med skilsmisse.
Desværre er der alt for mange, der ikke får oprettet et testamente eller en ægtepagt. Simpelthen fordi de tror, der er for besværligt og for dyrt.
Det er helt forkertt
Ring gerne for et uforpligtigende tilbud. Priserne for rådgivning starter ved kr. 2.500.
Fast Ejendom
Vi rådgiver om stort set alle forhold vedrørende fast ejendom. Det kan være indenfor lejeret med tivster mellem udlejer og lejer, optimering af lejeniveauet, udsættelsessager eller helt enkelt - rådgivning om køb af et hus, ejerlejlihged eller sommerhus.
Du kan læse mere om vores ydelser vedrørende fast ejendom.
Undervisning
Det er en dyr fornøjelse at sende sine medarbejdere på kursus. Hvorfor ikke i stedet få underviseren til at komme til virksomheden?
Hvis man blot er tre medarbejdere, så er kursusafgiften hurtigt tjent ind, og man kan sagtens være endnu flere eller dele udgiften med andre virksomheder.
ADVOKATFIRMAET KRARUP underviser i leje- og andelsboligret for blandt andre Dansk Ejendomsmæglerforening, Center for Offentligt Kompetenceudvikling og Advokaternes Retshjælp i Kringlegangen.